158
moder stod til dine Omgivelser, men for den farlige Retning, din Aandsudvikling næsten maatte have taget. Jeg kom for at beskytte dig mod Farer, som du i din Uerfarenhed ikke kunde ane — for at stille mig som et Skjold mellem dig og Verden — og mellem dig og den Yderlighed, de Grundsætninger, du havde lært at beundre, saa let fører er varmt og ungdommeligt Hjerte til. — Viggo trak Veiret dybt, og vedblev hurtigere og i lidenskabeligere Bevægelse: Jeg kom, og fandt jo paa en Maade hvad jeg havde ventet — men dog, hvor vidt forskjelligt fra alt hvad jeg havde tænkt og drømt om, var ikke denne Virkelighed! Jeg blev den Modtagende, du den Givende — det var dig, der veiledede mig i den ny Verden hvori jeg var henflyttet — jeg fulgte blindt! Jeg glemte det Farlige i din usædvanlige Aandsretning for det Skjønne — jeg lod mig henrive — og Følgen blev — at jeg forelskede mig i min Søster. Da vaagnede jeg af Drømmen, og rev mig løs. Jeg var kommet for at beskytte dig imod Verden — jeg reiste for at beskytte dig imod mig selv! Og naar jeg nu har seet dig lide og kjæmpe for en Kjærlighed, som din Udvikling, din Naive, din Uskyldighed hindrer dig i at see i det rette Lys — og kjæmpet imod dig, skjøndt jeg vidste at dette Nederlag vilde blive din Død, da er det ikke Hensyn til Verdens Dom, eller til min egen Ære der har opretholdt mig i en saa græsselig unaturlig Strid, men alene den Bevidsthed at du selv vil for-
