23
skaben naar til, og at ikke skal glemmes saalænge som Naturen granskes. Fædrelandet har ogsaa høstet sin Del af al denne Ære, thi det har visselig ikke fostret mange Mænd, hvis vundne Palmer have bragt det større Hæder end Sars’s. Af videnskabelig Ære og Hæder havde han saaledes fra Udlandet mere end nok. Heller ikke Staten har været uskjønsom ligeoverfor Sars’s Fortjenester. Den satte ham omsider i en saadan Stiling, at han, ved Tilhjælp af hvad der indkom for hans naturvidenskabelige Samlinger kunde leve udelukkende for sin Videnskab. — Ogsaa i Stjernefaldenes Sfærer fik man tilsidst — men naturligvis ikke før han et Par Aar havde været Indehaver af en Professorpost — Øinene op for hans »videnskabelige Fortjenester« og »benaadede« hans et kvart Sekel gamle Verdensberømmelse med Olafsordenens Ridderkors; under Udenlandsreiserne kunde en saadan Knaphulpryd, som der sjelden spares paa til Drikkepenge for Smaafortjenester og til Uniformstads — ved en og anden Leilighed maaske endda været til noget Gavn.
Da Sars blev Præst til Kinn, giftede han sig med Maren Katharine Welhaven, en Søster af hans Ven og tidligere Kontubernal, Digteren Professor Welhaven. Hun skjænkede ham en talrig Børneflok og lever igjen som Enke efter ham med ni Børn. En Datter er gift og de to ældste Sønner, der ere Universitetsstipendiater have allerede udmærket sig i Videnskaben, den ældste som Historiker, den yngre som Zoolog, og han indtager allerede nu i en ung Alder en Rang i sit Fag, som mangen Forsker ikke naar eller har opnaaet i et langt Liv. Mr. Gwyn Jeffreys giver ham endog det Vidnesbyrd, »at han i den Gren af Krebsdyrenes Naturhistorie, som han nærmest har gransket, ikke staar tilbage for nogen«.
