Side:Michael Sars.djvu/21

Denne side er valideret

17


Efterat have virket og gransket som berømt Naturforsker i omkring Fjerdedelen af et Aarkundrede, var da Sars endelig naaet frem til en Stilling, hvor han helt og udelt kunde offre Tid og Flid paa sin Videnskab. Hvorledes han gjorde dette, derom vidner hans altid stigende Berømmelse, derom vidne endda bedre de store Resultater, som ere udgaaede fra hans Forskninger, som vi maaske under en samlet Oversigt senere skulle udhæve nogle af de mærkeligste Træk af, hvorledes han gjorde dette, derom synes allerede Tallet af hans Skrifter at give umiskjendelige Fingerpeg. Den hele Række af Sars’s større og mindre trykte Arbeider, særlige Skrifter, Afhandlinger, Foredrag, nærmere Oplysninger o. s. v., af hvilke endel vistnok ere ringe i Omfang, men derfor ikke ubetydelige af Indhold, udgjøre ikke mindre end over 70 Artikler. Af disse ere 11 særskilt udgivne Værker, enkelte som Universitetsprogrammer, de øvrige ere trykte i inden- og udenlandske Tidsskrifter og Forhandlinger; men flere af disse ere atter udgivne i Separataftryk. Kun 14 af disse Arbeider tilhøre Tiden før Sars i 1854 blev ansat som Professor: de øvrige særskilt udgivne Skrifter og større og mindre Artikler tilhøre Tiden fra 1854 til hans Død forrige Aar. Mange af disse ere oplyste med ypperlige Tegninger, fra den senere Tid udførte af Sønnen Ossian Sars, der opdragen til Naturforsker allerede før han blev Student begyndte at gaa Faderen tilhaande som Tegner og senere ogsaa som Samler og Medarbeider.

Foruden de mange mindre Afhandlinger af geografisk, bathymetrisk, beskrivende, fysiologisk og zoologisk Indhold i Videnskabsselskabets Forhandlinger og i Nyt Magazin for Naturvidenskaben, maa som Skrifter af ren beskrivende Art fremhæves: Oversigt af Norges Echinodermer, Bidrag til Kundskab om

2