Side:Michael Sars.djvu/18

Denne side er valideret

14

før ikke havde troet vare mulige. Til disse Opdagelser sluttede sig nu snart lignende over Infusionsdyrene, Indvoldsormene og Snyltekrebsene eller Lernæerne af andre Naturforskere, der udfyldte og oplyste Rækken lige op til Molluskerne; thi vor Forfatters Opdagelser gjaldt især Straaledyrene og Meduserne. Alle disse Opdagelser have fuldkommen omformet vor Anskuelse i den Materie, og det er mærkværdigt, hvorledes en slet og ret Landspræst, der som det synes kun er udrustet med middelmaadige Hjælpemidler — thi han omtaler undertiden, hvorledes han senere i et bedre Mikroskop først ret tydeligt har seet et og andet — har kunnet gjøre saadanne dybtgaaende ypperlige Iagttagelser og berige Videnskaben. Det er i Sandhed et Bevis for at Aanden, her den theoretiske Dybde, overalt ved at beseire sit Stof.« 

I 1849 foretog Sars med offentlig Understøttelse en Reise til Lofoten og Finmarken, i Sommeren 1851 til Adriaterhavets Kyster, og Vinteren 1852 og 53 til Neapel og Sicilien. Beretninger om disse Reiser ere trykte i »Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, udg. af den fysiografiske Forening i Kristiania 6te, 7de samt 9de og 10de Bind, Aar 1850, 1853, 1857 og 1859. Dog er den sidste Beretning om Reisen til Neapel og Sicilien ikke fuldendt. Hensigten med disse Reiser var dels at tilveiebringe fuldstændigere Oversigter af de forekommende Former af lavere Dyr, dels ved at sammenligne de nordlige og sydlige Haves Dyreformer at skaffe Vished for deres Ensartet- eller Uensartethed, og dels endelig at granske Dyrenes Udbredning og Fordeling i geografiske eller vandrette og i lodrette eller Dybderegioner.

I Nordlands- og Finmarksreisen gav Sars den første fuldstændigere Oversigt af de lavere Sødyr