13
ning indseet det feilagtige heri og ere nu fuldstændigt gaaede over til Sars’s Opfatning af Sagen.
Sars’s Iagttagelser over Søstjernernes Udvikling var atter det første Skridt paa et mørkt Feldt, som siden blev glimrende belyst ved den berømte Fysiolog Johannes Müllers udholdende Granskninger.
Under vore indskrænkede literære og videnskabelige Forhold, havde det ikke været muligt for Sars at udgive noget større tidsmæssig udstyret videnskabeligt Værk. Dette lykkedes først, da det første Hefte af »Fauna littoralis Norvegiæ« med kraftig Understøttelse af det Throndhjemske Videnskabsselskab udkom i 1846.
I en Mængde forskjellige lærde Tidsskrifter og særlige Værker blev dette Hovedværk i den zoologiske Literatur af Samtidens første Forskere modtaget med Bifald og Beundring over alle disse værdifulde originale Opdagelser.
»Dette er«, siger Prof. E. Forbes, »et beundringsværdigt Værk, og Forfatteren er en af Nutidens første Granskere af det Liv, som rører sig i Havet.« Blandt de mangfoldige lignende Udtalelser er Prof. Voigts i »Ny Jenaisk Literaturtidende 1848« høist oplysende angaaende Betydningen og Indflydelsen af Sars’s Arbeider, hvorfor det mest betegnende i nogle Linier hidsættes. »Det er bekjendt, at Hr. Sars, der er Præst i en af de nordlige Egne af det dannede Europa, allerede for 20 Aar siden gjorde Opdagelser i den fysiologiske Zoologie, der var langt interessantere end mangen en Katalog med Beskrivelser over nye Dyr; thi han paaviste ikke alene Udviklingsstadierne hos en Mængde Sødyr af de lavere Klasser, men han opdagede ogsaa saadanne nye og mærkværdige Forhold, at man fulgte hans Beskrivelser og Afbildninger med Forbauselse og Interesse; thi her lærte man Forvandlinger at kjende, som man
