9
de mest tvivlsomme og interessante af disse Forverdenens Dyr, nemlig Trilobiterne, men Arbeidet blev afbrudt ved en Udenlandsreise, Boeck skulde foretage. Da der ikke var nogensomhelst Udsigt til Ansættelse i Kristiania, valgte Sars Theologien til Brødstudium, og tog en Huslærerpost i Smaalenene, hvor ban tilbragte to Aar. I 1828 underkastede han sig theologisk Embedsexamen og kaldtes ikke længe efter ved Faderens Død tilbage til Bergen, hvor han som Lærer ved flere Skoler i et Par Aar nærede sig ved Undervisning og med stor Iver fortsatte sine naturhistoriske Studier. Da han endelig havde seiret over de Vanskeligheder, han havde havt at kjæmpe med, og arbeidet sig op til et Stade, hvorfra han kunde overskue Videnskaben og vide hvad der var bekjendt og hvad der var ubekjendt og nyt, først da turde han vove at fremtræde offentlig som selvstændig Forsker. Da vendte han sin Opmærksomhed mod Havets Dyr; her indsaa han der var uendelig meget at gjøre, meget mørkt at opklare, overmaade meget nyt at opdage. Og saa søgte han Kinn i Bergens Stift, et Kald, der laa nær ved Havet, bekvemt for zoologiske Undersøgelser; i 1830 blev Sars Sognepræst hertil.
De første Resultater af sine Forskninger og Undersøgelser meddelte Sars i 1829 i et lidet Skrift, »Bidrag til Sødyrenes Naturhistorie«. Af Professor Reinhardt blev det hilset velkommen »som et glædeligt Tegn paa Zoologiens Gjenopvaagning i Norge«, hvor denne Videnskab, siden den Linnéiske Tid eller de sidste Tiaar af forrige Aarhundrede ikke havde havt nogen Dyrker, der havde udgivet noget. Senere gav Dr. Thienemann i Dresden Uddrag af Skriftet, tilligemed de vigtigste Tegninger, i Okens »Isis«. I flere Aar anvendte han nu en stor Del af sine Embedsindtægter til at skaffe sig den
