6
I de venskabelige Meddelelser, Sars ved en tidligere Leilighed til en udførligere Fremstilling af hans Liv og videnskabelige Udvikling[1], har havt den Godhed at stille til Forfatterens Raadighed, siger han: »Allerede meget tidlig under Skolegangen var en uimodstaaelig Lyst til Naturens Studium begyndt at røre sig hos mig. For at tilfredsstille denne blev enhver Fritime paa det Omhyggeligste benyttet, dels til Læsning af de faa naturhistoriske Skrifter, jeg i Bergen kunde opdrive, dels til Udflugter i Bergens nærmeste Omegn, hvor Fjelde og Dale hyppig bleve gjennemstreifede efter Insecter, Mineralier etc., og Strandene flittig besøgte i Ebbetiden for at samle de Konchylier og andre Dyr, som Havet havde opkastet. Ofte fik jeg Skjænd af mine Forældre, naar jeg kom hjem fra saadanne Streiferier med sønderrevne Sko og Klæder, men det hjalp ikke; Udflugterne bleve bestandig fortsatte.
»Det var heller ikke frit for, at mine Skolefag undertiden forsømtes noget ved denne min Tilbøielighed, som imidlertid var bleven bekjendt for alle paa Skolen, og jeg maatte ofte høre ilde derfor af flere af mine Lærere, som alvorlig formanede mig til »at lægge Naturhistorien paa Hylden«.«
I Skolens gamle Rektor, Arentz, fandt Sars en Velynder og Raadgiver; i ham rørte der sig ogsaa en sand videnskabelig Aand, og i yngre Dage havde han dyrket de mathematiske og fysiske Videnskaber. Han samtalede ofte i Undervisningstimerne med Sars om naturvidenskabelige Gjenstande, opmuntrede ham til at fare fort med sine Studier, og fortalte meget
om en Discipel, han for mange Aar siden havde havt,
- ↑ Jvfr. „Illustreret Nyhedsblad“ 1854, (Michael Sars af P. Chr. Asbjørnsen). I Uddrag oversat i Leipziger illustrirte Zeitung 1856 II Nr. 684.
