83
staar, men efterdi, jeg elsker dig, Jesus, beder jeg, at du for denne min Kærlighed vil være mig naadig og forlade mig min Skyld. —
Jesus, se i Naade til en Synderinde!
— Mere blev det ikke til, saa sank Karine ned paa Bænken.
Amen! lød det.
Det kom fra Stafen Søvsø, en lang, skraaskuldret Ka'l med et skarptskaaret, forslagent Ansigt. Han sad og bredte sig for den anden Bordende og fulgte med sine smaa, grønne Øjne aarvaagent alt, hvad der foregik.
Niels Olesen var gaaet istaa midt paa Gulvet. Han skuede mildt og sødtforbarmende op paa Karine.
— Amen! I Jesu naadige Navn! forstærkede han Stafens Udbrud.
Og straks efter stod han oppe for Bordenden ved Karines Side.
— Ja, Karine, det er jo saa', — da, ihvert Fald med de fleste af os, at vi kan synde, synde af Skrøbelighed. Hvor meget vi end stræber mod Helliggørelsen, saa maatte vi dog — altsaa ihvertfald de fleste af os — bekende, som skrevet staar i Fil. 3—12, "at vi ikke allerede haver grebet det, eller allerede er fuldkomne, men vi jager derefter, om vi dog kunde gribe det, efterdi vi selv er grebet af Christus Jesus". — Brødre og Søstre i Herren, "jeg agter ikke mig selv at have grebet det; men et gør jeg: forglemmende hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfor i Krestus Jesus!"
