Denne side er blevet korrekturlæst
55
hans vidtkendte vanartede Drengelevnet, — og paa hans fordærvede Forældre, paa deres bratte, ukristelige Udgang af Verden og paa alt det andet vilde og grufulde, der stod i Forbindelse med hans Fortid og med Gyvelgaarden og dens Beboere.
Niels syntes ikke særlig i nogen Retning, ikke særlig dygtig, ikke særlig doven; han kunde tage sig en Rus imellem i Gildeslag, men aldrig til Hverdag. Han lignede kort sagt saa grumme meget de fleste andre Sødalsbeboere, og hans Boelssted saae ogsaa saa ganske almindeligt ud.
— — Men han havde en bitte Frugthave, hvad den Gang var næsten uset paa Egnen — og den bar rigt.
Niels forstod saa godt at læ Træerne frem, sagde man.
