Side:Mens Aarene gik.djvu/29

Denne side er valideret

19

"Liv"?! — Kunde Provsten ikke se, det var gammelt og grimt, saa kunde Satten-riv-mig jeg! — Hahahahah! —

— Hold inde, din utugtige Mær! — raabte Provsten i Ophidselse.

Og saa langede han Kjesten tre, fire Ørefigen, der klaskede ret, saa det sang i Bakkerne.

Saadan fortalte ihvertfald Jens Fisker, der havde ligget bagved Simon Østergaards Faaresti og hørt og set det hele.

Provsten selv fortalte jo ikke noget, men Kusken, gamle Peter Husar, mente, at da han kom tilbage til Vognen, havde han godt nok set ud, som han havde haft noget for, der ikke var Hverdagsgerning.

II

Provsten, der jo var vidt og bredt bekendt som en af de dygtigste "Prædikantere", Egnen havde, stod en "Faste Onsdag" paa "Stolen" dernede i Sødals Kirke omgivet af sin store og trofaste Menighed. Han skulde, som Pligten bød ham, præke over et Afsnit af "Lidelseshistorien", og han oplæste den Del, der fortæller om Petrus, som "før end Hanen galede to Gange fornægtede Jesus tre Gange", og om Judas, der i Anger over at have forraadt "uskyldigt Blod" kom og slængte sine tredive Sølvpenge ind i Templet og "skyndede sig derfra, gik bort og hængte sig selv og brast midt itu og al hans Indvolde udvæltedes", som skrevet staar.