Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/16

Denne side er blevet korrekturlæst

6

Menneskeløget Kzradock


Lys, der dalede ned fra en Krone i Loftet, til menneskelig Kraft, til det vi kalder Synskraft. Allerede i dette Øjeblik forstod jeg halvt om halvt Ringens Betydning i Kzradocks Skæbne.

Men jeg maatte bringe ham ud af denne Tilstand! Hvad jeg gjorde? Jeg slukkede øjeblikkelig det elektriske Lys, drejede paa Kontakten ved Døren, og vi stod pludselig i Mørke. Men i det Nu, Lyset slukkedes, saa jeg Kzradocks to Øjne i Mørket, de lyste med selve Opalens Skær og gav paa en saa ringe Plads, som to Øjne indtager, en næsten uudgrundelig Rumsdybde. Jeg fik ikke Tid til at konstatere, hvornaar dette Lys i Kzradocks Øjne atter slukkedes, ti i samme Nu hørte jeg et Skrig og forstod, at min Patient var ved at segne om paa Gulvet. Jeg greb efter ham og fangede i Mørket en iskold Haand .... virkelig kold som Is … og denne Haand greb om min som en Skruestik og rev mig med sig i et Fald. Jeg tumlede om paa Gulvet og mærkede, at jeg var faldet uheldigt, helt ind under Kzradocks tunge Legeme. Godt alligevel, at jeg kom til