Denne side er blevet korrekturlæst
VIII
At være eller ikke. — F'et. — Grønt og rødt Blæk. — De gamle Damer. — Svalerederne. — To Skud. — 300 Favne Vand. — Er det mig? — Skelettet. — Methusalem Kzradock.
Der er nu gaaet tre Maaneder.
Jeg sidder atter ved mit Skrivebord. Jeg har lige gennemlæst de Optegnelser, jeg har nedskrevet om Menneskeløget Kzradock. Og jeg maa tilstaa: jeg forstaar nu bedre de tre Maaneders Sygeleje. Der har aabenbart været dryppet Gift i min Sjæl. Men hvorfra er den kommen?
Ti Kzradock eksisterer slet ikke.
Der har aldrig paa min Anstalt været nogen Patient af dette mere end mærkelige Navn — Kzradock er en ren og skær Fantasifigur, som min Sygdom har kaldt tillive. I samme Nu, jeg blev rask, døde Kzradock.