62
og du behøver jo ikke at se saa meget paa Pengene eller hvad hun ellers kan bringe med — en Enkemand, det er jo ikke som en Ungkarl, han er jo da forsynet.
Mølleren nikkede mekanisk. Han tvivlede ikke om, at hans Hustru forlængst havde bemærket den Uvillie, som Hans aabenbart havde mod Lise — maaske havde hun selv bevidst indpodet den i ham, eller den var ved Sympathi gaaet over fra Moder til Barn. Det var altsaa mod hende, at dette var rettet, Christine var bange for, at han skulde tage Lise til Kone — og denne Tanke overraskede og forfærdede ham ved et nyt Perspektiv. — At han vilde komme til at gifte sig med Lise, det havde han, underlig nok, aldrig tænkt sig: — kun at han vilde blive mer og mer betagen af sin Lidenskab, at hun vilde faa ham helt i sin Magt og blive den, der egentlig regjerede paa Møllen, og at det hverken vilde blive en værdig eller en behagelig Tilstand.
Men netop for at forhindre den var det, at hans Hustru tillige vilde sørge for, at der kom en Kone i Huset, som var værdig til at være det. For hun blev ved at tale om hans nye Giftermaal, som om en afgjort Sag, og lagde ham særlig paa Sinde ogsaa at se paa, at den Pige, han valgte,
