58
mere maatte hun da ikke tænke paa de Efterlevende og gjøre sig Bekymringer om, hvordan det vilde gaa dem, naar hun ikke var der mer. Han følte, at Taarerne begyndte at fylde hans Øine og gjorde Vold paa sig, at de ikke skulde løbe ned ad hans Kind og røbe hans Tanker.
— Hvordan har du det nu, Christine? spurgte han.
— Tak, nu har jeg det saa godt.
— Jeg var bange, at det skulde tage paa dig at tale med Præsten — saalænge, tilføiede han for at lade, som om han kun tænkte paa Anstrengelsen ved at tale — som om Indholdet ikke havde været anderledes end ved hvilkensomhelst almindelig Samtale med Præsten.
— Aa nei, det har gjort mig godt, rigtig godt.
— Saa har du vel heller ikke Smerterne mer?
— Aa jo, Smerterne — de er der nok endnu, især her i Siden … Men det er alligevel ikke som før … det er lige som de ingen Magt havde over mig. — Det er, naar man har taget Afsked med Verden og helt har vendt sine Tanker til Vorherre og til den Herlighed, han har beredt for os — for os Alle, blot vi holder os til Christus og til hans Ord — saa bryder man sig ikke saa meget mer om, hvordan Legemet har det — undertiden er det ogsaa, som om man ikke følte det rigtig … Og saadan er det ogsaa med Livet … det er
