405
Velbehag Drikken i sig, sugede Flødeskindet af Overskjægget og smilede godlidende ved at se Mølleren smile. Og idet han skjenkede sig endnu en Kop, gjenoptog han Samtalen med et afgjørende Nik: —
— Nei, hvad det angaar, Jakob! det behøver du som sagt ikke at gjøre dig Skrupler over.
— Ja, ja da! — Hm … Men ser du, saa er der ogsaa det, at Møllen her, det er jo ikke blevet noget hyggeligt Sted for en ung Pige at tage ind som Husmoder.
— Aa hvad!
— Nei, det er det ikke, Vilhelm, det er det ikke, sagde Mølleren med alvorlig Hovedrysten … Og saa tænker jeg, at naar man saae Tiden lidt an, saa kunde jeg vel blive af med den — om det heller ikke endnu er lykkedes mig; jeg har jo ikke Raad til at sælge den under Prisen, ellers skal Gud vide, jeg flyttede fra den den Dag imorgen.
— Ja men, kjære Jakob, naar der maaske gaar et Aarstid eller hvem kan vide hvorlænge hen med det, se det var jo netop i den svære Tid at du trængte til Hanne, at hun kunde være dig til nogen Støtte.
— Nei nei, du veed ikke, hvad det er, du vil have hende ind i … Nei, naar jeg kunde føre
