393
heder til Livs. Just som han vilde til at tale igjen, foer han sammen ved den irriterende Lyd af et elektrisk Ringeapparat.
Mølleren reiste sig og gik hen til Hjørnet mellem Vindue og Entreedør, hvor Skovfogden først nu opdagede en Telephon.
— Holla! — Ja vel! … Hvem er det?
Det gav et pludseligt Sæt i Møllerens Skikkelse og Hørerøret rystede i hans Haand. Ellers syntes der dog ikke at være Grund til nogen stærk Sindsbevægelse: det var en Kornhandel, som oven i Kjøbet nogenlunde let syntes at gaa i Orden til hans Tilfredshed. — Skovfogden lagde Mærke til, at saalænge Mølleren talte, svingede han sidelængs i Hofterne; men naar han lyttede, stod han ganske stille, og da rystede kun hans Haand — især i Begyndelsen, saa at man hver Gang kunde se paa Haanden, naar Svaret kom. Efter et Par Minutters Parlamenteren blev der budt Farvel og ringet af, og Mølleren satte sig igjen ligeoverfor sin Gjæst og tændte Piben paany. Han var bleven bleg.
— Det er ellers noget Nyt med Telephon her paa Møllen, bemærkede Skovfogden, som fandt det rigtigst at slaa lidt ind paa et ligegyldigt og dagligdags Emne, saa kunde man maaske ad en pludselig Sidevei glide over til det Spørgsmaal, som det gjaldt om, og for hvilket Mølleren aabenbart var
