23
— Ja jeg er saamænd, sagde hun, og uden at tage videre Notits af hans Nærværelse kastede hun Dynen ned paa Sengen og gav sig til at bearbeide den med kraftige Haandkladsk.
Jørgen satte sig paa en Stol, som hun havde skubbet ud midt paa Gulvet.
— Veed du hvem det var, der kom kjørende? spurgte han, da Dynen havde antaget sin Form og Larmen sagtnede.
— Nei, jeg var henne aa gi'e Grisen, da Christian kom, og siden har jeg ikke set ham; jeg tænker han er inde aa faa Mad.
Jørgen ønskede i sit stille Sind, at den maatte smage ham længe.
Lise gik hen og hentede en Pude, der var kastet hen paa Sengen ved den anden Væg; paa Veien blev hun staaende lidt og saae ud ad Vinduet, over mod Huset.
— Jeg saae de Brune stod inde i Stalden og dampede som et Par Kjedler; han maa have haft et farligt Jav, bemærkede hun.
— Aa ja, det kan jo være rimeligt nok.
Lise lagde Puden paa sin Plads, trak Lagnet hen over den og stoppede det ned rundt om — altsammen med en vis lad Omhyggelighed, imens hun ventede paa, at Jørgen skulde gaa videre i Texten. Men Jørgen var haardnakket, som En,
