16
naar hun var helt henne ved Vinduerne, men der gaves visse Tegn: — hvis hun havde været inde i Værelserne, maatte hendes Træsko have staaet forrest i Gangen, som Døren stod aaben til; for rigtignok var det knastørt, men hendes Sko var henne at blive forsaalede — den Slags Personalia var Jørgen stedse vel underrettet om, de kunde altid faa Betydning. I Kjøkkenet var Lise aldrig forladt af sin Yndling, den tykke, hvide Kat »Pilatus«, der nu promenerede mellem de golde Blomsterbede i Forhaven, hvis pyntelige hvide Stakit dannede Indkjørslen. Den af Pilatus fornemt foragtede Pudel Trofast, endnu lidt af en Hvalp, laa i den halvaabne Dør til Kostalden, hvad den ikke havde gjort, hvis hun havde været derinde; thi den skyede hende ængstelig paa Grund af mange modtagne Spark. Men hun kunde have Noget at gjøre i Bageriet; denne lille Bygning var klinet umiddelbart op til Møllens høie Stensokkel, og da Vinden kom fra Gaardsiden, maatte Jørgen, for at udspeide denne Del af Fæstningen, smalle sig hen under Vingerne, der gik hvirvlende forbi ham med stiv Susen og smaa muntre Smæld af Seilene. Døren til Bageriet var lukket, og da det var Lises skjødesløse Vane at lade den staa paa Klem efter sig, syntes hun heller ikke at være der.
