266
Hun havde imidlertid faaet en Hat og et Shawl hentet frem af Skuffen. Nu bøiede hun sig (da Alt var forbi) og trak med heftige Bevægelser et Par Lædersko frem under Kommoden.
— Hvad vil du dog med det Shawl og de Sko? spurgte Mølleren, som ved det svage Lysskjær, der trængte ind gjennem den halvaabne Dør, med voxende Forundring havde bemærket disse Bevægelser.
— Jeg maa bort! lød det ynkelig henne fra Krogen.
— Hvad for Noget?
— Jeg vil hjem, jeg vil hjem.
Tanken om at gaa bort og navnlig Forestillingen om Hjemmet — »Hullet« ude i Virket Lyng — tøede hendes Taarevæld op, og hun hulkede gudsjammerlig, mens hun stampede den ene Sko fast og gjentog det rørende »Jeg vil hjem!«
— Er du da forrykt! — midt om Natten!
— Det er ligemeget, om det ogsaa er om Natten — om det ogsaa baade tordner og lyner (hun accepterede Møllerens Uveir som effektfuldt i den forandrede Situation) — jeg kan ikke blive her — jeg er en anstændig Pige.
— Men Herregud! vær nu dog fornuftig Lise! Jeg kan virkelig ikke finde mig i, at du løber saadan bort … Hvad vilde Folk sige til det?
