Side:Møllen.djvu/257

Denne side er blevet korrekturlæst

VI.

Denne Søndag-Eftermiddag hang der et slemt Veir over Høimøllen, og Lise var den Hex, der havde koglet det op.

Selv Pilatus, der paa Kattevis var meget modtagelig for Uveirsluft, vovede sig ikke rigtig hen i hendes Nærhed. Trofast var overhovedet ikke synlig. Hvad Jørgen angik, saa havde han vovet en Tilnærmelse i Retning af at tilbringe Tiden fornøielig sammen — til Trods for at Lise efter Kysset paa Broloftet havde været meget afvisende. Men det kan nok være, at han var bleven trumfet ordentlig af. Høist fortrædelig tilmode fordybede han sig — som et Modbillede til Faust — i sit Bibliothek: han tog sin Folkekalender frem og gav sig til at studere den for fra, begyndende med Veiroversigten, hvor denne Slags Veir desværre ikke stod antegnet. Og dertil lod han Møllen spidse noget Korn.