V.
Der var hyggeligt i Skovfogdens lille lave Dagligstue paa denne Søndag Aften, da Høimølleren og lille Hans igjen en Gang sad ved det dækkede Bord hos det gode Skov-Sødskendepar.
De havde ikke været der i flere Uger. Men om Lørdagen havde et Brev fra Skovfogden underrettet Mølleren om den vigtige Begivenhed, at Hanne havde bagt en af sine berømte Sandkager, og at de i alt Fald for dens Skyld burde gjøre en Skovtur den følgende Dag, selv om Veiret ikke just var indbydende.
Og Veiret var virkelig ikke det bedste. Det ægte danske Efteraar havde i de første Novemberdage indfundet sig paa den uelskværdigste Maade. Ad vaade, opkjørte Veje havde de naaet det gjæstfrie Hjem, hvor man nu gjorde sig tilgode inden fire Vægge. Udefra lod tung Skovsusen, som en Klage over de mange Blade, der hvirvledes bort i Sværme,
