Side:Møllen.djvu/217

Denne side er blevet korrekturlæst

205

he — da opdagede jeg saamænd, hvem der skal blive Kone her paa Møllen. Hvad giver I mig for at faa det at vide?

Lise og Jørgen vexlede et hurtigt Blik.

— Det var som Fanden! udbrød Christian og spilede Øinene op.

— Skovfogdens Hanne, raabte Lars triumferende. — Hvad? Har jeg kanske ikke sagt det allerede den Dag Møllerkonen blev begravet … Husbond saae saa underlig paa hende ved Kirkegaardsporten — han gifter sig nok med hende, sagde jeg.

— Naa, jeg troede nu det skulde være splinternyt det.

— Saae De dem kanske sammen i Skoven? spurgte Jørgen.

— Ja gu gjorde jeg det, og det saae meget hedt ud imellem dem … Det var jo grumme pænt Maaneskinsveir i tredie Uge af September, saadan rigigt passeligt Veir for Kjærestefolk og Krybskytter.

De skoggerlo Alle over denne Sammenstilling undtagen Lise; hun kildede med Strikkepinden Pilatus, som laa i hendes Skjød og sov.

— Kyssedes de? spurgte hun.

— Aa, det gjorde de sagtens ogsaa, men det skal jeg da ellers ikke kunne sige, at jeg har set. Forresten stod de et Øieblik lige ved mig.