146
mente, at dette maatte være en overmaade morsom Spøg.
— Hvad skal du nu grine saa tovelig ad?
— Ja men, hvad mener du da? spurgte Jørgen befippet. Hvad kan det hjelpe dig, at det sølle Kræ bliver skudt?
Lise saae flygtig forbi ham ud ad Døren og satte en foragtelig Trutmund op — andet Svar værdigede hun ham ikke, saa meget mer som det virkelig var vanskeligt at give noget. Hvorledes skulde hun forklare denne Knøs, at der i hendes vilde, uoptugtede Kvindefantasi, der ikke hindredes af nogensomhelst Fornuftskranke eller nogen Lænke af logisk Sammenknytning, med en vis mytheskabende Urkraft havde dannet sig Forestillingen om en hemmelighedsfuld Forbindelse mellem Raadyret Jenny og dets Herskerinde — en Forbindelse der medførte, at hun kunde rammes i det, at dets Drab betød et Brud paa den Magt, som hun udøvede over Mølleren. For det forholdt sig ikke ganske som hun havde sagt til Jørgen, at Mølleren efter hendes Mening blot vilde gifte sig med Hanne for at slippe fri for hende selv; og om hun end ikke troede at han just var forelsket i den Anden, saa frygtede hun dog for Alvor sin Medbeilerske og betragtede Mølleren som staaende under hendes Magt, idet hun anede en Art Fortryllelse, modsat
