93
Hun stod ved Ovnen og havde just trukket Stegen ud og strøede Salt paa den. Dette Stykke Kjød vakte Madammens Beundring — hun bøiede sig helt ned over Pigen:
— Naa det maa jeg sige — vi kommer da ikke til at sulte idag.
— Aa nei, jeg troer ikke at Gaardeieren pleier van at spise den bedre.
Gaardeieren — det var hendes Søn, som var bekjendt for ikke at bryde sig om Andet end om Bordets Glæder; det havde Lise ofte hørt Madam Andersen klage over til Datteren, naar hun ikke tænkte paa, at Lises lange Øren kunde naa dem. Spydigheden var diskret; Ingen kunde beskylde hende for at have sat den skyldige Ærbødighed til Side, — men den ramte.
— Ja, der har du saamænd været heldig, min Pige, sagde Bondekonen i en spids Tone — den kan saamænd sagtens stege sig.
— Naa heldig, bemærkede Lise, den er jo ikke falden ned fra Himlen til mig.
— Du staar dig vel godt med Slagter Hendriksen? han er jo en Pigernes Jens.
Det var grovt Skyts — men Lise besad et videre rækkende.
— Hendriksen? sagde hun overlegent. Nei, jeg lod saamænd Christian kjøre ind til Byen.
