82
LYKKE-PER
Per pegede paa et Sted foran paa den højre Side af Legemet, omtrent ved det underste Ribben.
"Er det der? Jamen, De sagde jo før, at det mere var herhenne paa venstre Side."
"Ja, det flytter sig."
"Naa, — hm. Gør det meget ondt, naar jeg — saadan — trykker paa det?"
"Nej, det kan jeg ikke sige."
"De mærker inte noget særligt?"
"Nej."
"Maaske har De slet ingen videre Smerter mere?"
Per maatte indrømme, at den pinagtige, sammensnærende Fornemmelse i Brystet og Mellemgulvet næsten var forsvunden nu. Han kunde igen trække Vejret dybt, uden at det jog igennem ham.
Doktoren sagde ingenting men gav sig til at undersøge ogsaa Underlivet og Benene.
"Deres Lunger er der sgu inte noget i Vejen med," gentog han, da han var færdig. "Dem skal De aldrig ønske at bytte bort. Men Deres Muskulatur er noget slap. Hjertet kunde ogsaa uden Skade være noget mindre ugideligt. — Sig mig, hvordan er Deres daglige Levevis? Gør De nogen ordenlig Gymnastik? Tager De et koldt Styrtebad hver Morgen? — Det skulde De virkelig ta' og gøre. Og Haandvægtsøvelser. Der er ingenting saa storartet som nogle raske Armsving med et Par Lispunds-Lodder paa fastende Hjerte. De maa se at faa Deres ærede Blod til at cirkulere lidt livligere; andet fejler De vistnok ikke, — men det er for den Sags Skyld ogsaa mere end nok i Deres Alder! Bliv nu liggende et Par Dages Tid og se at faa Deres Nervesystem lidt i Ligevægt. Jeg kan i det hele inte noksom anbefale Dem at passe lidt paa Dem selv. For trods den ubetinget mandlige Krop, De kan presentere, har De aabenbart Disposition til — ja, hvad skal jeg nu med et pænt Ord kalde det? — naa, til saadan lidt Kvababbelse, som De altsaa har haft denne aarle Morgenstund. Sagen er i og for sig let nok at forstaa. Se, først er De nu bleven godt gennemrystet paa en tre-fire Døgns Jernbanerejse, hvor De hver-
