56
LYKKE-PER
ovenover Stjernerne, end vore moderne Jødeprofeter drømmer om. Og i saa Fald… hvad saa? Kommer der saa ikke en Regnskabets Dag for os allesammen?… Vi bilder os nu ind at være bleven saa kloge. Ja vel! Men lykkeligere… Skaal!"
Per spilede Øjnene op. Han stirrede paa denne skæggede Vildbams, denne Livsglædens og Skønhedsdyrkelsens Ypperstepræst, der pludselig aabenbarede sig som hans Faders og Moders Aandsfrænde, en Underjordisk, hvis inderste Sjæl færdedes i Skyggeriget, kresede omkring Graven og den hinsidige Dommer, — ræd for de Lysets Magter, han for et Øjeblik siden selv Saa overmodig havde paakaldt. — —
Og dette blev ikke den eneste Gang, Per fik et saadant
overraskende Indblik i disse "Uafhængiges" Indre og skimtede en
Vrange, en Natside, en uovervunden Rest af et gammelt Jeg,
der i ubefæstede Øjeblikke drev et uhyggeligt Abespil med deres
nye. Om det saa var "den sidste Græker", Reeballe, kunde han,
naar han undtagelsesvis var ædru, have ret alvorlige Kampe at
bestaa med sin Samvittighed, og Lisbeth fik regelmæssig sin
Konfirmationssalmebog frem af Kommodeskuffen, saasnart hun
fik sine Lændesmerter eller frygtede for at være frugtsommelig.
Efterhaanden dæmrede der hos ham en Forestilling om, hvad det
overhovedet var, der lammede Menneskenes Kraft og gjorde
Verden til en stor Lemmestiftelse. Som her den ene søgte
Fortrøstning i Flasken, den anden nedlarmede "Stemmen i sit
Indre" med drengeagtig Stortalenhed og vilde Løjer, den tredje i
artistisk Selvbedøvelse sluttede sig inde i sin Skal som en Snegl
under Torden, mens den fjerde fortabte sig i ørkesløse Drømme
om et fremtidigt anarkistisk Broderskab mellem Mennesker, —
saadan sad Folk overalt i Verden og kæmpede med Spøgelser,
mens Livet rødmosset og smilende bød til Fest rundt omkring
dem. Han kendte det jo altsammen derhjemme fra!
Og nu vældede der frem i ham en svimlende Følelse af at være noget for sig selv, en Undtagelse, der allerede som Barn ved et lykkeligt Tilfælde havde sprængt de Lænker, hvori selv Tidens frieste Aander endnu trællede. Ivan Salomons Ord om
