11
73. Ligesom Paven med rette lader sit Lyn udgaa mod dem, som paa en eller anden Maade pønse paa ondt mod Afladshandelen,
74. saaledes tragter han end mere efter med sit Band at nedslaa dem, som under Aflads Skin pønse paa ondt imod den hellige Kjærlighed og Sandhed.
75. At agte Pavens Aflad saa højt, at den skulde kunne skaffe et Menneske Afløsning, hvis han (hvad der jo er en Umulighed) havde krænket Guds Moder[1], det er Galskab.
76. Derimod sige vi, at Pavens Aflad ikke kan borttage den allerringeste tilgivelige Synd, hvad Skylden angaar.
77. Naar det hedder, at St. Peter, hvis han nu var Pave, ikke skulde kunne give større Naadegaver, er det en Bespottelse baade imod St. Peter og Paven.
78. Derimod sige vi, at selv denne og enhver som helst Pave har større Gaver at bringe, nemlig Evangeliet, kraftige Gjerninger, Gaver til at helbrede o. s. v. 1 Kor. 12.
79. At sige, at det prægtige Aflads-Kors med Pavens vaaben formaar lige saa meget som Kristi Kors[2], er en Gudsbespottelse.
80. Biskopperne, Sjælesørgerne og Theologerne, som tilstede, at slig Tale udspredes blandt Folket, skulle staa til Regnskab derfor.
81. En saadan fræk Prædiken af Afladen gjør, at det ogsaa falder haardt for de lærde at hævde Pavens Ære og Værdighed imod Bagtalelse eller endog imod kildne Spørgsmaal fra Menigmand.
82. Som for Exempel: Hvorfor løslader Paven ikke strax alle Sjælene af Skærsilden for den allerhelligste Kjærligheds Skyld og for den svare Vaande, Sjælene ere i, hvad der jo var den allerskjelligste Grund til, eftersom han dog for de forkrænkelige penges Skyld, som han skal bruge
