Side:Luftslotte.djvu/96

Denne side er blevet korrekturlæst

93

❧ MYRTEN

den mindste med Skørterne højt op om sig, på tynde, hvide Ben var vadet langt ud i det lunkne, blinkende Vand.

Hun stod lidt, som en Soldagens Nymfe, og stirrede langt ud over den middagssovende Natur, han så hendes Bryst hæve og sænke sig — så dukkede hun ned bag Bakkekammen — til Koen.

Han lagde sig atter tilbage; støttet på Albuen så han ned i den stride, blågrønne Marehalm.

Han tænkte på Myrten der oppe i den lumre Vindueskrog — dens Stilk var spinkel og tynd og let at bryde — og Fjorden var dyb — —

Men så huskede han hendes lykkelige, forventningsfulde Smil og bøjede sukkende Hovedet ned mod det hede Sand.

❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧

VED FÆNGSELSPORTEN

Hun kom dansende langs Havemuren den varme Sommerdag i den blå Skygge. Over hendes Hoved dryppede Guldregnens gyldne Klaser, og svulmede Syrenernes lillablå Kolber, rød Sne flagrede fra Rødtjørnkronerne med tung Duft fra Jasminer og Hæggemaj, Bierne surrede inde i det grønne Løvværk. Langs Murkammen mørknede Vedbendens hjærtebladede Ranker. Frem og tilbage, på brune Sko dansede hun, med Hænderne på Ryggen og tilbagebøjet Nakke, åndende Havens Vellugt med spilte Næsebor og halvåben Mund — det gyldentblonde Hår flimrede om hendes rødmende Kinder, de mørkeblå Øjne smægtede i sorgløs Drømmen. En Rødtjørngren blomstrede