PANDORAS GAVE ❧
40
Skummet sprudlede i Vejret, Bølgerne stormede på, Soløjnene luede, og Mågerne skreg.
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
PANDORAS GAVE
dpå Natten kom Prometeus til Epimeteus' Hule
oppe mellem Bjærgene. Han skød de tætte
Vedbendranker til Side og så ind i Mørket.
Men ingen Hilsen lød ham i Møde, og han blev stående med Rankerne samlede i Hånden og spejdede ind.
Endelig opdagede han ved det svage Lys udefra Epimeteus dybest inde. Han lå på et Panterskind og dukkede sig sky for hans Blik.
Prometeus slap Rankerne, som atter gyngede sammen, famlede sig frem og fik Sæde på en Klippeblok ved Væggen. Han sænkede Hovedet ned i de stærke Hænder og stirrede på Broderen, hvis Ansigtstræk han nu kunde skelne.
Herinde var der lydløst stille. Udefra hørte de Blæsten mellem Bjærgene og langt borte et Vandfalds Sus, stundum en ensomt flyvende Ørns Skrig.
„Hvad har du nu gjort, Epimeteus?“ spurgte Prometeus lavmælt.
Epimeteus lå udstrakt fladt på Panterskindet og svarede ikke.
„Har du taget imod hende?“ spurgte Prometeus, hans Stemme begyndte at ryste.
Epimeteus så op: „Hvem?“
„Hvem?“ Prometeus rynkede de sorte Bryn, „hvem
