DET FØRSTE BRODERMORD ❧
30
på Benene. Frugterne trillede ned, og de brændende Kviste fløj om ham. Sanseløst sprang han efter dem.
Et Skær luede i hans Øjne, det var Abels Bål, Flammerne steg og steg, Røgen rullede sig hvidere og hvidere op i en svulmende Søjle, Ildglansen funklede igen fra de blanksorte Klipper. Fortabt stod Kain og stirrede.
Et Bulder bragede bag ham, hans Alter var styrtet over Ende. Kvaset spredtes i Bunker over Jorden, omhvirvlet af Luer. Han foer op i et Skrig og rystede den knugede Næve mod Himlen.
„Jahve har Behag i mit Offer!“ jublede Abel og dansede i Flammernes Lys.
Med et Brøl var Kain over ham, han fik lige Tid til at vende sig om og skrigende løfte Hænderne for Ansigtet, før Køllen ramte ham, så Panden sprang, og Øjnene brast. Han styrtede bagover, sprællede op med de slanke Ben og rettede sig ud i et Suk.
Kain sprang til med Køllen, men pludselig var der en Røg, der sved ham i Øjnene, det var fra Abels Bål, den høje Flamme var knækket, den hvislede langs Jorden og slikkede efter det blodbesudlede Lig. Men oppe fra det sammenstyrtede Alter slog de lyse Luer i Vejret, jublende mod Himlen.
Vinden havde vendt sig.
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
FREJA
reja, Freja, lad mig gå, lad mig gå!“
„Ødur, du lyksalige, du, der vandt den rigeste Skat af alle — du vil gå — —“
