ADAM ❧
28
ADAM
dam, hvorledes er det at leve på Jorden?“
„O Herre, det er tungt, fuldt af Tidsel og Torn.“
„Adam, du forskyldte det selv, da du åd af Kundskabens Træ, Træet på godt og ondt. Angrer du nu?“
„Angrer, Herre?“
„Ja, da kan du vende tilbage til Eden.“
„Vende tilbage til Eden — — —“
„Ja, om du angrer.“
„Herre, tilgiv — det var stort og skønt at æde af Kundskabens Træ, Træet på godt og ondt — jeg kan ikke angre det.“
„Adam, så bliv på jorden!“
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
DET FØRSTE BRODERMORD
ain og Abel ofrede til Jahve på den mørke
Uvejrsdag.
De havde rejst deres Altre i Ødemarken, midt i sortgraa Ørkner, fulde af Fjældblokke, overgroede af violette Tisler og Tjørnekrat. Lange Stenrygninger løb hid og did over Himlen, og ude langs den skysorte Horizont rejste sig Klippepig ved Klippepig. En Vildbæk hvislede gennem Kløfternes Skummelhed. Tislernes hvide Fnug kresede over den. Bag Bjærgene tudede den kommende Storm. Abel havde bygget sit Alter ved Foden af en Stenhøj og frembar Jahve et Lam som Offer. Det lå på en Dynge af Tjørnekvas og trak brægende i sine Reb, men Abel stod bøjet over det med Kniven draget i Hånden, han stødte
