LIV OG DØD
»Er der flere?« spurgte Hendes Naade.
Der havde været Blikkenslagerens Hanne, men hun var gaaet igjen.
»Faderen har jaget hende hjemmefra,« sagde Schrøder.
Hendes Naade slog i Gulvet med sin Stok.
»Naar er hun ventende,« sagde hun.
Frøken Schrøder vidste det ikke.
»Hun kan bo paa Kvisten,« sagde Hendes Naade, »i Pavillonen.«
Haardt, som hun fældede en Dom, sagde Konferentsraadinden, med Haanden fast om det Ibenholts-Haandtag:
»Hvad skal vel ellers de Pigebørn tage sig til her i Verden.«
Jærnklokken i Porten lød pludseligt, og i sit Spejl saa Hendes Naade Karethen fra Stensgaard: Det var de to Baronesser.
Schrøder løb ud for at hjælpe dem Tøjet af.
Baronesse Eline kom forrest, stor, meget stærk, med det graa Hoved rankt over en Barm, der var meget fyldig.
Efter hende fulgte Baronesse Soffy: lille og halvskæv, indsvøbt i sin Mantille.
Over Baronesse Eline, der tog Plads i Sofaen med Haanden paa Skabsbordet — der var over Maaden, hvorpaa Baronessens
77
