LIV OG DØD
Kammerherren skød kun sin Havanesers Røg ud i smaa bitte Ringe.
Kammerherren var den eneste i Byen, der røg ægte Havanna.
Sin Cigar-Leverandør og sin Vin-Leverandør havde Kammerherren bevaret i mange Aar. De var de eneste af hans Leverandører, som han nogensinde betalte.
»Fordi han er den stærkeste,« sagde Kammerherren igen.
— — —
Det var som Frøken Adelheid pludselig vaagnede — naar hun sad, faldt hun gærne hen i en egen blød Ladhed, hvorunder hun strakte sit fulde Legeme —:
»Kammerherren kommer her i Dag.« sagde hun.
Hun talte bestandig i en Tone, som tænkte hun paa andre Ting, en eller anden Ting, som ingen kendte.
Og hun tilføjede:
»Han sagde det i Dag.«
Die Gnädige saa efter Adelheid, der gik ud gennem Stuerne, og længe blev hun siddende — smilende.
Kammerherren havde sagt forleden:
»Min Kære, det er en Gang for Kendere.«
»Kammerherre,« havde Naaden svaret, »saadan gik vi Rantzauer.«
73
