Side:Liv og Død.djvu/87

Denne side er valideret

HERMAN BANG

der bar de Rantzauers Vaaben, og Adelheid drak den, siddende i en Stol ved Vinduet, rank i Sædet med de rytterklædte Ben strakt langt fra sig.

»Naar kommer Sy-Mamsellen?« spurgte die Gnädige.

»Klokken seks, grandmama.«

»Jeg vil se Dig prøve,« sagde die Gnädige.

Schrøder bragte Hendes Naade den første Kop Bouillon, mens Naaden saa i »Spejlet« og pludselig sagde:

»Hvem er det?«

Der kom en ung Mand oppe i Gaden, blond og højst almindelig at se. Da han hilste til Vinduet — han hilste som En, der er bange — saa man, at han var lidt for friseret.

»En Hr. Hansen,« sagde Schrøder.

Die Gnädige havde allerede taget sine Øjne fra »Spejlet«.

»Naa,« sagde hun.

Naar die Gnädige hørte Ting, der ikke interesserede hende, gjorde hun Indtryk af at være let døv.

»Han skriver hos Kammerherren,« sagde Schrøder.

Et Nu havde Adelheids Ansigt været saa mærkelig forandret. Den krusede Munds

70