LIV OG DØD
»Frøken Adelheids The,« sagde hun.
Der kom større Hast i hendes Røst, og Schrøder gik ogsaa hurtigere over Gulvet.
Et »Godmorgen, Kørbitz« klang gennem Stuen, og Adelheid stod paa Tærskelen. Hun saa' saa høj ud i Døraabningen og bleg — Anstrængelse og Sindsbevægelse gjorde Adelheid hvid — mens Solen skinnede paa hende.
»Godmorgen, grandmama.«
Hun havde allerede kysset die Gnädige paa begge Kinder.
»Du ri'er for voldsomt,« sagde die Gnädige.
»Det er Beauté, grandmama. Den vil af Sted.«
Adelheid smed Handskerne her og Pisken der.
»Du kan vel styre Dyret, min go'e,« sagde die Gnädige, der ikke tog Øjnene fra hende.
Adelheid lo:
»Nej, Beauté styrer mig. Det har den altid gjort.«
»Hm, hm — det har den maaske,« sagde die Gnädige og muligvis tænkte hun paa ganske andre Ting.
Schrøder viste sig med Théen i en Kop,
69
