HERMAN BANG
Hendes Naade talte ikke.
Foran Toiletbordet sad hun, tavs, som ved et langt Arbejde og fremstillede sig selv.
Schrøder syslede om hende, matroneagtig og langsom.
»Er han oppe?« spurgte die Gnädige.
»Konferensraaden har ringet.«
Die Gnädige benyttede stadig Ordet »han« om Konferensraaden.
Konferensraaden var hendes tredje Mand, og hun havde giftet sig med ham, da hun selv var halvtreds og han otteogtyve.
Han var Avlsforvalter paa hendes Gods.
»Er han oppe?« gentog hun.
Der laa i die Gnädiges »han« et eget Tonefald, som talte hun om et lejet Tyende.
»Konferensraaden har ringet,« svarede Schrøder.
Schrøder var et af de fem kvindelige Væsener, der færdedes i Huset som paa en Slags Aftægt efter nogle glade Nætter med Konferensraaden.
De var alle kommet der enten som Selskabsdamer eller Husjomfruer, og de var blevet der, mens de ældedes, og die Gnädige saa til, som den der véd alt.
Hendes Naade pudrede tilsidst sine Hænder.
64
