HERMAN BANG
et langt Tog, med Ansigter, højtidelige, som vandrede de om Juletræ i »Velgørenhedsselskabet«, lille Juleaften.
Men forrest gik Alice.
»Saa, Berner,« sagde hun.
»Nu danses der rundt.«
Hun slap hans Arm og hun nejede for Lars Kusk.
»De, Larsen,« sagde hun.
Hun var med Kusken ude paa Gulvet. Hun dansede en Gang rundt med Larsen. Saa tog hun den næste og atter den næste.
Det var en Landvæsenselev, der blussede som en Pæon og svedte gennem Handskerne.
Hun endte med en Husmand.
Det var som førte hun dem alle gennem Salen, og alle kom de med — Løjtnanter og Karle og Svenskere. De to Tjenere begyndte at byde Vin om, og Pigerne, der ikke var vant til det Stærke, blev røde i Hovederne og tørrede Sveden af Kinderne med Kjoleærmerne. Mundene begyndte at gaa, og Karlene drak Glas ud, som de gemte i Vinduesfordybningerne, mens Vedel havde fundet en stramt-hægtet Elev, der dansede, tæt ind til hans Uniforms-Vattons, med hele Provinsens hemmelige Trang til Hengivelse.
Men forrest dansede Alice, med Slæbet
52
