LIV OG DØD
var bleven befriede for Indpakningen — »saa flytter vi.«
»Flytter — hvad?« sagde Georg.
»Flygelet,« sagde Alice og Slæbet faldt.
Løjtnanterne lo, som om de ikke fattede, men Alice klappede i sine Hænder:
»Ja, Flygelet, mine Herrer... Vi tager nogle Karle til Hjælp. Der skal jo danses i Riddersalen.«
Hun kaldte paa Hansen, at han kunde hente nogle Folk, og selv flyttede hun Vaser og Buster, medens Løjtnanterne blev ved at le.
Hofjægermesteren stod midt i Forvirringen.
»Nu tror jeg, Satan,« sagde han.
Men Alice løb bare hen til ham — hun havde to Nipsting fra Flygelet, én i hver Haand — og sagde et langt, smilende:
»Bø—ø«, ind i hans Ansigt.
Der kom fire Karle ind. De blev staaende indenfor Døren, ret op og ned, i fire Par blaa Sokker. De forandrede ikke en Mine.
»Saa hjælpes vi,« sagde Alice.
Og de fire Karle begyndte at løfte Flygelet.
»Hjælp til, hjælp til,« sagde Alice til Løjtnanterne.
Og de tre Løjtnanter maatte hjælpe.
43
