Side:Liv og Død.djvu/56

Denne side er valideret

HERMAN BANG

»Vist saa, vist saa, vi vil se Vognen,« sagde Frøken Alice.

Frøken Alice vilde se den Vogn, og Knuth fik Vinduet revet ned.

»Hvad er det?«

Det gav et Stød til og Vognen laa der:

Den laa der ganske læmpeligt — midt i en Snedrive, helt paa Siden.

»Vorherre bevares!« raabte Alice, der havde Kandidatens Pels med samt Kandidaten oven over sig — inde i Vognens Mørke, hvor alle rodede oven paa hinanden.

Og i samme Nu sagde hun, pludselig og ganske aandeløst:

»Hvor er Berner?« som om han var kommen til Skade.

»Hvor er Berner?«

Berner havde allerede faaet hende op og ud af Kareten, da Feddersen og Knuth krøb frem af Vognen:

»Saa,« sagde Alice, »her staar vi yndigt!«

Stormen sang og Sneen føg.

»Larsen, Larsen, hvad skal vi nu?«

»Vi ska' vel hjem,« svarede Larsen, der rodede med Hestene.

»Ja, Larsen,« raabte Alice, der blev ved at le:

»Men kommer vi det?«

»Det kan man aldrig vide,« svarede Larsen.


38