Side:Liv og Død.djvu/53

Denne side er valideret

LIV OG DØD

»Det kan man jo gerne si'e.«

Hansen bar Suppen om med meget soignerede Hænder.

— — —

»Ja, naar Folk bli'r gale, saa bli'r de gale.«

Det var Hofjægermesteren, som hævede Taflet med et løftet Madeiraglas:

»Skaal, Børn, og god Fornøjelse!«

»Tak, Hofmester,« sagde Alice og — mens hun pludselig saa paa ham — bøjede hun sig hen mod Faderen og kyssede ham paa begge Kinder:

»Du — Papa,« sagde hun blødt.

De brød alle op, ind i Dagligstuen.

Hr. Hansen meldte Vognene, og alle sagde:

»Saa kommer vi til Indpakningen!«

»Ja Gu' maa vi pakkes ind,« sagde Georg, »det er en ram Kulde.«

Alle Godsets Pelse blev hevet ned af Knagerne — Rejsepelse og Spadserepelse og Kørepelse i et Mylder.

»Feddersen, Feddersen,« sagde Alice, hvis Hoved selv stak frem af et Væld af hvidt Foerværk:

»Det Monstrum har ikke været brugt i tyve Aar!«

Kandidat Feddersen sprællede og nøs midt inde i en uhyre graa Rejsepels, der var fuld af Peber.


35

3*