HERMAN BANG
»Ja,« sagde Berner.
Alice blev staaende et Øjeblik henne ved en Buket i en af de store Kummer.
»Den maa De have, Berner,« sagde hun, »til Deres Knaphul.«
Hun havde plukket en Tusindfryd:
»Her,« sagde hun og hun fulgte hans Haand, der tog den: »det er dog den tarveligste af alle Blomster...«
Hun lod tænde mange Lys i sit Paaklædningsværelse, der var meget stort og meget fuldt af Planter.«
»Den hvide,« sagde hun straks.
Hun stod foran sit Spejl og saa derind. Hun saa ud som en, der har fundet paa at give en rigtig dejlig Present til et Menneske, hun holder forfærdelig meget af.
Kammerjomfruen var bleven staaende et Øjeblik ved Ordren »den hvide«.
Da Kjolerne i Marts kom fra København og laa bredte ud til Mønstring — Frøken Alice mønstrede iøvrigt hurtigt — havde Frøkenen sagt ved Synet af den hvide:
»Ja, den gemmer vi... Til en rigtig Fest.«
Og den var ikke en Gang kommen paa, i Byen til Ballet hos den engelske Minister.
Der var sølvindviklede Tusindfryd i den hvide og Stoffet var Moiré.
30
