LIV OG DØD
»Nej,« sagde Knuth.
Feddersen, der førte en Elfenbens-Børste hen over sit Overskæg, sagde:
»Der er altid Stof i de Kvinder, der har god Appetit!«
»Det er der,« sagde Vedel og nikkede, som om han havde gjort en pludselig Opdagelse: »de egner sig til Hustruer.«
Hofjægermesteren opholdt sig i Biblioteket. Det var en Sal fuld af Reoler, fyldte med Bøger fra forrige Aarhundrede, som i det sidste Hundredaar ingen havde læst. En særlig Afdeling indeholdt parisiske Romaner fra Fyrrerne og af tvivlsomst Art, som var anskaffet af Hofjægermesterens Fader. Hofjægermesteren selv havde ingen literære Interesser. Det var hans Plan at omskabe Godsets Drift ved Hjælp af en kæmpemæssig Faareavl, og hans eneste Lekture var derfor Faareavlstidender i de tre evropæiske Hovedsprog.
Han gennemgik disse Fagtidender udstrakt i en læderbetrukken Hvilestol og iført Tøfler.
Frøken Alice bankede kraftigt paa — det var af Diplomati: det fornærmede bestandig Hofjægermesteren dybt, naar han overraskedes i et Blund — og traadte ind.
27
