HERMAN BANG
hun s'gu alligevel ikke, saa den March kunde hun spare sig.«
»Og hvor er Kammerjunkeren?«
Hr. Hansen bukkede, med Kniven i Haanden:
»Han har vistnok fulgt Frøkenen«, sagde han.
Hr. Hansen begyndte paa ny at føre Plovjernet. Ingen Mine havde bevæget sig i hans Ansigt.
Hr. Hansen var blevet af dem, der kan tænke meget uden at forraade det.
— — —
Frk. Alice og Kammerjunkeren kom fra Smedien. Den havde været lukket, og ind til Smeden selv, sagde Frøken Alice, kunde det ikke nytte at gaa.
»For Konen, hun er hellig«, sagde hun og lo.
Kammerjunkeren hørte maaske slet ikke, hvad hun sagde.
Han gik kun ved Siden af hende, med halvt bøjet Hoved og smilede — hele Tiden. Hans Mund krusede sig saa blødt, naar han smilede.
Frk. Alice blev ved at tale om Smedens og de hellige og Ballet i Vedby.
En Tid efter greb hun sig i, at hun ikke rigtig vidste, hvad hun selv havde sagt.
20
