LIV OG DØD
»Hvad Satan,... rul Gardinet op.«
Løjtnanten sad oprejst i Sengen.
»Ja min Salighed, det sneer endnu.«
Det kunde ikke nægtes. Overalt var der Sne — Driver af Sne.
»Og vi skulde til Vedby«, sagde Løjtnanten.
Hr. Hansen gik, og Løjtnanten blev siddende ubevægelig, oprejst i sin Seng.
»Naa, nu bliver Hofmesteren gemytlig,« sagde han.
Han tænkte paa den faderlige Rug.
»Bien«, sagde han, »foreløbig er der ingen Ekcercits«, og han vendte sig mod Væggen for at sove lidt endnu af Helgen af.
Da han vaagnede igen og ringede, viste Hr. Hansen sig med Barbervandet. Hr. Hansen var under et 3 Maaneders Ophold i København uddannet i moderne Borddækning samt Barbering, og han førte Barberkniven, som drog han en Plov gennem en Brakmark.
Løjtnanten turde, saa længe Hr. Hansen haandterede Kniven, ikke mæle et Ord, men da Hansen pavserede, spurgte han:
»Er der nogen oppe?«
»Frøkenen er gaaet til Smedens«, sagde Hansen.
»Hvad Pokker vil hun der,... naa, det er vel om Slæderne,... men dem faar
19
2*
