LIV OG DØD
under det hvælvede Loft. Tjeneren aabnede Døren.
»Han skulde fra Hofjægermesteren spørge, hvor længe Frøkenen vilde spille?«
Men Frøken Alice nikkede kun.
»De kan godt gaa til Ro, Hansen«, sagde hun blot, og blev ved at spille.
Hr. Hansen slukkede Husets Lamper og begav sig til sit Værelse.
En af Staalamperne fra Havesalen anbragte han bag sit Hovedgærde, hvorpaa han begyndte sin Afklædning.
Hr. Hansen havde den Vane at læse i Sengen, og naar han havde iført sig en kinesisk Silkeskjorte — den unge Mand benyttede Løjtnant Georgs udrangerede Linned — hengav han sig til Læsning.
Hans Paaskelekture var »Smukke Ven«...
Guy de Maupassant var overhovedet hans Yndlingsdigter.
Knuth og Vedel var oppe endnu. De sløvede ved en Flaske Madeira.
»S'gu en pragtfuld Pige«, sagde Knuth.
»Ja«, mumlede Vedel.
»Og det er igen en, som man ikke faar Fingre i«, sagde Knuth.
»Nej«, mumlede Vedel.
Begge Løjtnanterne sad en Tid og saa' betænkelige ud for sig.
17
2
