HERMAN BANG
Hun sad lidt, før hun atter tog til Orde.
»Interesser«, sagde hun: »skal man jo ikke søge paa Gaarden«. Ordet »Interesser« indesluttede hele Frøken Kathrines Liv.
Præsten og det præstelige Tilbehør naaede i Kalechen deres Hjem i Tavshed. —
»Der er Champagnen,« raabte Georg.
Tjeneren bar to Kølere ned ad den store Trappe, medens alle de andre skreg: »Bravo«, saa det klang i Gaarden.
»Stil dem paa Fontænen,« sagde Alice, »før mig til Bords;« og under Latter, medens det blev ved at sne og Propperne knaldede, satte de sig paa Vandspringets Kant.
»Her sidder vi s'gu rart,« sagde Knuth og skyllede Glassets Indhold i sig.
De drak og de lo. De lignede fem Snefigurer, som de sad der, tilsneede, med den hvide Søjle bag sig, paa den hvide Rand.
»Ja,« sagde Alice, der holdt Ansigtet opad, saa Sneen faldt over det: »det er s'gu dejligt.«
Frøken Alice bandede undertiden, naar hun var glad. »Aa,« sagde hun: »Det er græsseligt, naar Præstefrøkenen hører det — saa hævner hun sig straks ved at melde mig ind i en ny Forening.«
14
