LIV OG DØD
der havde hørt Faderens Tale, fra han var Barn.
Men Vedel sagde pludselig:
»Naa, i København er der s'gu endnu værre.«
Inde i Havesalen saa Frøken Alice, Husets Datter, Albummer sammen med Præstefrøkenen. Præstefrøkenen var en fyrretyveaarig Hentørring, hvis Liv gik hen med at oprette Foreninger, og hvis sidste Bedrift var en Underafdeling af Fredsforeningen, der talte syv Medlemmer, hvoraf fem Embedsmænd.
Naar Præstens Datter talte, lød det uforanderligt, som havde hun Ordet paa en Generalforsamling.
Paa Herregaarden, hvor hun i 10 Aar havde vist sig i den samme graa Silkekjole, der var syet som en Art Reformdragt, indskrænkede hun sig til i Stilhed at misunde og til at indkassere Foreningsbidrag mod Kvitteringer, som hun medbragte i en Sypose.
Ligeoverfor de to Damer sad Kammerjunker Berner og stirrede, uden at vide det, Frøken Alice lige ind i Ansigtet.
Hans Øjne var saa bløde, som var de duggede.
Frøken Alice saa' op fra Albummet:
7
