LIV OG DØD
»Tre og firs« ...
»Ja, tre og firs, ja ... han var tre Aar ældre end Fætteren paa Kroghshøj, nu husker jeg, nu husker jeg ... tre Aar ældre«.
Baronen siger med sin monotone Stemme:
»Ja, rigtigt, rigtigt ... vi var sammen paa Føhr ... det var i 44 ... De hilste Hans Majestæt med et Fyrværkeri, da vi drog bort« ...
Og de taler længe om alle de Nützbøller — den yngre Linje og den ældre Linje og med hvem de stiftede Ægteskab.
»Hun giftede en Moltke«, siger Baronen: »det var omkring de tredive«.
Men Whistens Fjerdemand, Frøken Kørbitz, ser paa deres Munde, at de taler livligt, og hun bøjer sig frem og spørger, halvt frygtsomt:
»Hvem er det«?
Konferentsraadinden slaar i Gulvet med sin Stok, mens hun raaber:
»Geheimeraad Nützbøll« ...
Den Døve sidder lidt:
»Aa-h«, siger hun kun, og Navnet er lukket ind i hendes ensomme Tanker.
Majoren er færdig med Dødslisten, og han folder Avisen sammen. Om Verdens de øvrige Ting læser de ikke.
136
