HERMAN BANG
Line nikker:
»Ja, det kan 'et,« siger hun.
Og de sidder atter tavse, som de har siddet hver Nytaarsaften i tredive Aar, mens Aar kom og Aar gik — og har intet bragt.
Men Baronen gaar tilbage til Dagligstuen, hvor Majoren venter i Kjole og det store sorte Halsbind, der ligesom stiver det rokkende Hoved af, og de sidder begge tavse, hver i sin Stol, medens Uhret dikker til tolv.
Saa nikker Majoren pludseligt, og ud i Stilheden siger han:
»Ja, Baron, det var den Gang«.
Og Baronen bøjer Hovedet to Gange og svarer — som var der i de seks Ord fortalt en lang Historie:
»Ja, Major, det er længe siden«.
De sidder atter tavse, hver i sine Tanker, mens Uhret bliver ved at dikke mod tolv.
Paa Slaget bringer Svendsen højtidelig den gamle Madeira, og Baronen skænker i de to Glas, mens Majoren rejser sig:
»Saa Tak for i Aar, Major«.
»Tak for i Aar, Baron«, og de støder Glassene sammen.
Lysende med Armstagen følger Baronen
128
