HERMAN BANG
Linjerne paa Frøken Adelheids Figur, rettede hun og styrede hun:
»Her sidder Hoften,« sagde hun, »og i de Dage, go'e Mamsel', saa' man en Hofte.«
Adelheid maatte vende sig, og Adelheid maatte dreje sig.
Ogsaa bagtil var det galt.
Naaden blev ganske rank, mens hun støttede sig til sin Stok.
Symamsellen stirrede, og Symamsellen sitrede, mens hun lagde ind, og mens hun lagde ud og havde et Dusin Knappenaale i den sammenknebne Mund.
»Men der maa mere Façon, meget mere Façon — — —«
Det var stadig bagtil.
Symamsellen havde snart ikke flere Knappenaale i sin Mund.
»Ja, saadan, saadan,« sagde Naaden.
Hun havde kastet sin Stok, og hun gik ti Skridt frem foran Adelheid.
»Saadan.«
Hun blev ved at se paa Datterdatteren i det dejlige Brokade:
»De Mennesker, Mamsel', vidste, at et Fruentimmer er et Fruentimmer.«
Hun saa' bestandig paa Datterdatteren.
Over det gyldne Brokade tegnede hver
98
